DESIGN

DESIGN

Funkis

Begrebet Funkis kendetegner det enkle, det elegante og det funktionelle. Med udgangspunkt i de principper har Cantona House udarbejdet eksempler på planløsninger, der kan anvendes i deres helhed, eller de kan anvendes som inspiration til helt specifikke behov.

Fælles for eksemplerne, er lige ganglinjer, sammenhæng mellem de enkelte rum og en funktionel fordeling af de kvadratmeter der er til rådighed. Alle har et ønske om optimale lysforhold, der giver fornemmelsen af store rum. Det er hos Cantona House opnået ved store glaspartier fra gulv til loft, der så vidt muligt overdækkes, for at undgå den værste overophedning om sommeren.

Arkitekturen og funkisstilen i de viste eksempler fremhæves ved små vinkler og forskydninger, der markerer indgangspartier og terrasser. Eksemplerne kan, hvor det ikke er vist, ret enkelt tilpasses med en carport eller garage løsning.

Cantona Bygge System er optimalt til Funkis stilen.

Cantona Bygge System er baseret på lette konstruktioner, der muliggør gulv til loft vindues løsninger, elegante udhængsløsninger samt at vindueslysninger på ca. 25 cm muliggør mest mulig lysindtrængning. Cantona Roof elementet er med sine kun 30 cm arkitektens drøm – man kan hermed opnå en lethed som en almindelig tagløsning aldrig ville kunne.

Ensidig taghældning

Ensidig taghældning forbindes ofte med Funkis stilen, reelt er det to forskellige ting og betegnelser for hustyper. Ensidig taghældning ses ofte på længe huse, eller huse med mindre forskydninger.

Ensidig taghældning er måske den mest minimalistiske hustype, hvor den ensidige taghældning vil og skal fremstå markant.

Arkitekten har i eksemplerne lagt vægt på en funktionel indretning, med størst mulig hensyntagen til forventede indgangsforhold i forhold til ruminddeling der fordeler sig til havesiden og rummene indbyrdes. Arkitekten vil gerne optimere oplevelsen af at komme ind i huset, entreen behøver ikke være trang og sekundær, men ved at have sammenhørighed med bryggerset, flyttes den ofte traditionelle indgang igennem bryggers til entreen.

Ensidig taghældning fremhæver sig ved at være interessant til store vinduespartier i den ene side af huset, samt ofte delvist i gavle. Det opnås naturligvis ved den ensidige taghældning, hvor typisk køkken alrum og delvist stue placeres, rum hvor man gerne vil opnå en optimal rumfornemmelse, med masser af dagslys.

Arkitekten har udarbejdet et par eksempler, men mulighederne for denne hustype er som andre hustyper næsten uendelige. Vi tilpasser gerne projekter til helt konkrete behov og muligheder.

Cantona House har en unik konstruktion fremfor traditionelt byggeri, da vi benytter Cantona System elementer. Systemet består af Cantona Wall samt Cantona Roof.
Elementerne består af en isoleringskerne af PIR+, som både er mere miljøvenlig at producere end typisk isolering (glasuld/stenuld), samtidig med at den har en langt højere isoleringsværdi. Derfor er vores vægge også kun ca. 25 cm. brede når de er færdigmonteret med fibergips indvendigt samt pudset facade på ydersiden.

Isoleringen på elementerne er omkranset af varmgalvaniseret stålplader, hvorefter der monteres en 16 mm Aqua Betonspån på begge sider.

Elementerne er udviklet med fokus på minimalt vedligehold, mere plads i boligen, uorganiske materialer (ingen fugt/skimmel) samt minimalt varmetab.
Traditionelle facadeopbygninger kæmper med at få fugten væk fra konstruktionen grundet stort lagtykkelse mineraluld, utæt klimaskærm, træ/organiske materialer. Problemet er voksende når man nærmer sig BR18 Lavenergi – Cantona System elementer er derfor det rette valg til fremtidige byggerier i det nordiske klima.

Fakta:

  • Bæredygtigt, energireturn over en 50-årig periode ca. 137 gange
  • Brandgodkendt REI60 (brandklassificeret og testet) fra 232 mm tykkelse
  • Bærende yder- og indervæg fra 232 mm tykkelse
  • Overlegent alternativ til betonelementer – håndterbart
  • Dampspærre
  • 2 x varmgalvaniseret stålplade i konstruktionen – indbrudssikret og bedre stabilitet
  • Skimmelfri – uorganisk
  • Ekstrem slagfast
  • Fugtresistent, ingen fugtoptagelse – byg året rundt
  • Overlegen isoleringsevne
  • Gnaver- og insekt fri
  • Europæisk/dansk produceret
  • Enkel, effektiv og hurtig montage
  • Velafprøvet system
  • Gennemtestet brand- og lydmæssigt
  • Højere brutto / netto m2 forhold, ca. 9-12% mere plads sammenlignet med traditionel konstruktion