Projekbeskrivelse
2-plans hus villa med udsigt
Funkis villa i 2-plan med elegante facade detaljer med cedertræs lameller
Type: 2-plans villa
Familiestørrelse: 4 personer
Boligareal: 209 m2
Vognly: 56 m2 garage
Overdækket areal: 7 m2
3 keypoints:
Fuldt integreret carport
Terrasse med udsigt på 1. sal
Rummelig forældre afdeling inkl. kontor
Nord for Aarhus har vi tegnet denne elegante 2-plans villa for en kunde.
Villaen er velindrettet til en 5 personers familie med større børn.
Selve villaen er beliggende på en skråning med udsigt mod syd. Derfor har fokus i tegneperioden været på at udnytte udsigten fra køkken/alrum, stue og soveværelset.
I grundplanen finder man en fuldt integreret garage med indgang direkte til bryggers, så overtøj, sko og snavs ikke kommer ind i selve boligen.
Man finder også teknikrum, viktualierum samt 2,8 m2 vinkælder i grundplanen.
Derudover så er børneafdelingen, med 3 store værelser og eget badeværelse, også beliggende her. De har egen indgang og kan derfor nemt have venner på besøg og selv smutte til og fra fritidsaktiviteter.
På første salen er der et velindrettet køkken/alrum i åben forbindelse med stue. Herfra er der direkte adgang ud til den store solrige 33 m2 sydvendte terrasse.
Både fra køkken/alrum og stue kan udsigten nydes frit.
I forbindelse med stuen finder man også den rummelige voksenafdeling med soveværelse, stort walk-in, badeværelse med badekar samt kontor.