Projekbeskrivelse

2-plans luksus

Med stor overdækket terrasse

Type: 2-plan, funkis

Familiestrrelse: 6 personer

Boligareal: 214 m2

Vognly: 59 m2 garage

3 keypoints:

  • 1. Langstensformat

  • 2. Isoleret dobbelt garage

  • 3. Stor overdækket terrasse

Byens navn stammer tilbage fra Frederik III tid. I 1665 fik byen både toldstedsret og købstadsrettigheder og kappede stille og roligt navlestrengen til moderbyen, Slangerup. I 1744 blev byen overført til Udesundby kirke, hvor den førhen lå under Slangerup Kirke og i 1809 fik den sin egen byfoged. I begyndelsen af 1900 tallet skete der en større udvikling af byen, Frederikssund. Jernbanen blev anlagt og havnen blev forbedret, hvilket førte til et voksende indbyggertal i byen.

I dag kan du blandt andet opleve vikingebyen i Frederikssund, hvor du kan se en masse forskellige forestillinger, og er du mere interesseret i kunstværker, byder byen også på J.F. Willumsens kunstmuseum.

Små 2 km fra Frederikssund strand skal dette 2-plans luksus projekt opføres. Beliggenheden er perfekt til den store familie, da der både er skole og daginstitution i nærområdet. Facaden er udsmykket med smukke langstensformat og er blevet brudt nogle få steder med en cedertræsbeklædning, der giver huset sit eget personlige præg.

Når bilen drejer ind ad indkørslen efter en lang dag på arbejde kommer energien hurtigt tilbage til en, da man igennem de store gulv til loft vinduer i hallen, kan se børnene der glade og livlige er på vej op til husets første sal samtidig med, at du kan se hunden er på vej ned for at løbe dig i møde. Når bilen er parkeret i den isolerede dobbeltgarage, er du allerede inde i huset. Indgangen fra garagen fører nemlig direkte ind i husets store hall, hvor du igennem døren næsten kan høre Fido der står og logre med halen. Garagens gode plads giver god mulighed for skabsplads og placering af vaskesøjle med både vaskemaskine og tørretumbler.

Når du er trådt ind i husets hall er det hurtigt at tjekke op på om alle børnene er hjemme og om de er gået i gang med dagens lektier. Stueetagen sætter nemlig rammerne om familiens børn, da de 4 børneværelser er placeret her samt et badeværelse. I hallen fører den smukke vinkeltrappe op til husets første etage. Indretningen med de store vinduer i hallen, der går hele vejen fra stueetagen og op til første salen, giver et smukt naturligt lys i det store rum.

Når du tager det sidste trin op ad trappen, ender man med det samme i hjemmets store køkken/alrum. Her er der god plads til at familien kan samles om spisebordet og fortælle om dagens oplevelser. Den store overdækkede terrasse kan bruges året rundt. Med halstørklædet trukket op om ørerne og rødvinsglasset fyldt, kan du selv i december måned tænde op i grillen og tilberede julens andesteg. En rumdeler mellem køkken/alrum og stuen giver de to rum en sammenhæng og et smukt lysindfald samtidig med, at det giver familien følelsen af at være sammen selvom nogle er i gang med madlavningen og andre ser fjernsyn i stuen.

En lækker detalje i køkken/alrummet er den moderne New Yorker væg/dør ind til hjemmekontoret. Det giver indretningen et mere råt, men stilet, look. Husets master bedroom er placeret med indgang fra stuen. Her har forældrene både walk-in closet og et lækkert badeværelse.

Velkommen til den perfekte beliggenhed for den store familie.