Projekbeskrivelse

Fritidshus med havudsigt

Afslapning i luksuriøse omgivelser

Type: 1-plan

Familiestørrelse: 2 personer

Boligareal: 122 m2

3 keypoints:

  • Store gulv til loft vinduer

  • Tegnet med fokus på udsigten

  • Lækker planløsning

Efter en lang og hård arbejdsuge, ankommer du fredag eftermiddag til den her perle af en fritidsbolig. For at komme helt ned i gear over storbyens stress og jag, fyldes badekaret. Mens stille jazz toner fylder huset, nydes den fantastiske havudsigt gennem de store gulv til loft vinduer, der går igen flere steder i boligen, mens du kobler helt af i badet. Efter et langt og afslappende bad, går du fra badeværelset direkte ud i det store køkken/alrum med tilhørende stue. Vinen bliver hældt op i glasset og nydt ved køkkenøen, mens middagen står og simre på komfuret. Fra spisebordet kan I stadig nyde den helt fantastiske udsigt til vandet, hvilket sætter den helt romantiske stemning når tosomheden skal prioriteres.

Efter middagen er nydt, slænger I jer i sofaen med et varmt tæppe, stearinlys og vin, og slappe af til en god film i fjernsynet. Når trætheden melder sig, er det tid til at kravle under dynen i soveværelset og få en tiltrængt og god nats søvn.

Dagen efter vågner du op til en skøn og små lun solskinsmorgen, hvor morgenmaden kan serveres på terrassen efter en kort køretur til bageren. Resten af dagen står på at udforske det smukke naturområde ved og omkring Stevns Klint, hvor dagen hurtigt kan gå med at opdage nye vandre ruter og en medbragt frokost ved vandet. Et efterfølgende smut forbi Engvang frugtplantage, hvor du kan plukke lidt frisk frugt og bær med hjem inden dagen lakker mod enden.

Når vi nærmer os aftentimerne, nydes et glas vin på boligens overdækkede terrasse. Der bliver tændt op i den udendørs biopejs, så en af årets sidste lune aftener kan nydes til fulde. I de tilfælde hvor der dukker gæster op i fritidsboligen til weekend eller ferie hygge, er det store udehus et optimalt sted for dem at overnatte. Udehusets indgang er gennem bryggerset, hvilket giver følelsen af at det er en del af huset, selvom det stadig har en lidt mere privat atmosfære.

I tilfælde af at du gerne vil forlænge følelsen af weekenden lidt længere end bare til søndag, er hjemmets kontor oplagt til at få klaret de arbejdsopgaver der ikke kan vente et par dage på at blive løst. Samtidig kan vasketøjet klares i det store bryggers så det ikke skal vente på, at du vender hjem til byens rytmiske støj.

Velkommen til en afslappende atmosfære i smukke omgivelser.