Projekbeskrivelse

Unik 2-plans villa

Med unikt facade design

Type: 2-plan, funkis

Familiestrrelse: 5 personer

Boligareal: 220 m2

Vognly: 50 m2 garage

3 keypoints:

  • 1. Sedumtag

  • 2. Stor isoleret garage

  • 3. Flere både overdækkede og ikke overdækkede terrasser med hårdttræ og glasværn

13 gårde, 5 huse med jord og 4 huse uden jord. Det var hvad Mårslet landsby bestod af i 1682. I 1884 kom den første vækstperiode til landsbyen. Det skete da Hads-Ning Herreders Jernbane byggede Odderbanen, der kører mellem Århus og Odder, og byen gik fra landsby til stationsby. I 1960’erne begyndte der at skyde villakvartere op i Mårslet, og i 1970 blev byen en del af Århus kommune.

Mårslet har sit eget forretningsliv og midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal og den snoede gade, som virkelig er med til at skabe det idylliske miljø. Centralt i byen ligger Mårslet kirke, der blev bygget i slutningen af 1100 tallet. Kirken  giver byen et autentisk romantisk udtryk, da den er opført af granitkvadre og bygget i den romantiske stil.

Den korte tur på 20 minutter med Aarhus Letbane (tidligere Odderbanen) ind til Århus, gør byen ideel for børnefamilien der gerne vil bo i et hyggeligt og trygt miljø, men stadig forholdsvis tæt på storbyen og alle dens muligheder.

Den her villa med delvis overlappende etageplan har et helt unikt facade design. Med cedertræsbeklædning på den store garage og 1. salen, som bliver brudt af resten af stueetagens facade med sten i langstensformat. Taget fra stueetagen, hvor der ikke er bygget 1. sal, er et sedumtag hvilket både er smukt men også praktisk, da det aflaster kloakerne ved at optage en del regnvand. Villaen har flere både overdækkede og ikke overdækkede terrasser med hårdttræ og glasværn.

Det er ikke kun udvendigt at huset er bygget i et lækkert design. Indvendigt er der brugt eksklusive materialer såsom plankegulve, fliser i oversize, og prikken over i’et, en svævende trappe fra stueetagen til 1. salen.

På husets 1. sal ligger de to børneværelser og et badeværelse. Derudover er der et stort opholdsrum, hvor familien kan tilbringe timer sammen omkring et brætspil, og på den stor tagterrasse kan udsigten til åbne grønne områder kan nydes.

I stueetagen er der bygget et ekstra værelse, der enten kan bruges som et tredje børneværelse eller som gæsteværelse. Det er også her at master bedroom er placeret med et stort badeværelse. Køkken/alrum og stue er opdelt med en væg der ikke er helt gennemgående, hvilket giver en åben og sammenhængende følelse af de to rum, og de store gulv til loft vinduer giver et fantastisk naturligt lysindfald.

Stueetagen har også et ekstra gæstetoilet og et bryggers med indgang fra den store isolerede garage. Indgangen fra garagen gør dagligdagen mere praktisk når familien kommer hjem fra en lang dag med gymnastiktøj der skal direkte i vasketøjskurven, og frostvarer fra ugens indkøbstur der skal direkte i fryseren.

Vi byder velkommen til en unik villa i idylliske stationsbyomgivelser.